Hallo! Gider du godt lige stå stille??!

Jeg talte med en klient forleden, som arbejder meget målrettet på at ”komme højere op”, og lære at tænke de veje hun gerne vil, i stedet for at ryge ud af de gamle ”motorveje”.  Hun nærmer sig de 50, og har taget en beslutning om at NU skal det være slut med at føle, at hun ikke er den der sidder i førersædet i sit liv.

Hun gør det virkeligt godt, og har rykket sig helt fænomenalt.

Det skulle man jo tro, kun var en positiv oplevelse. Men verden er sjældent sort/hvid.

Hun havde haft en veninde på besøg et par dage forinden, og det havde været en temmelig blandet oplevelse.

For veninden, som hun har kendt i rigtigt mange år, havde haft utroligt svært ved at acceptere, at hun var ved at flytte sig. Som hun formulerede det til mig ”hun brugte 5 timer på at fortælle mig, at jeg måtte da have det dårligt”. Så det samvær der kunne have været opløftende, en deling af glæde og inspiration til at komme endnu højere, var i stedet blevet en kamp for at holde fast i at være på vej fremad.

Hun var rigtigt ked af det, og var lige ved at overbevise sig selv om, at hun måske skulle lade være med at forandre sig.  Hvis det skulle koste et mangeårigt venskab, var det så det værd?

Jeg måtte forklare hende, at vanetænkningen ikke kun gælder os selv. Vi er også vanetænkere når det drejer sig om de mennesker vi omgiver os med. Det er altså ikke ond vilje når et menneske man forventede støtte og opmuntring fra, reagerer med mistro, eller ligefrem modstand.

Det er den andens behov for at holde fast i vanetænkningen, der spiller ind. Behovet for at verden er tryg og forudsigelig. Uforanderlig. Nem at få til at give mening, for den altid ressourcebesparende hjerne.

Venskaber kan gå i stykker på den slags.

Den ene part føler sig svigtet; hvorfor støtter du mig ikke? Hvorfor tror du ikke på mig? Det her gør mig glad, under du mig ikke det?

Den anden part føler sig svigtet; Hvorfor er du pludseligt helt anderledes. Du er blevet underlig. Jeg kender dig slet ikke mere!

Hvis man oplever indre modstand når en ven(inde)/familiemedlem/kollega ”flytter sig”, så stop op og se indad.

Hvad ville der ske, hvis du glædede dig på den andens vegne?

Hvis du lod din frygt for forandring træde i baggrunden, og heppede på den andens udvikling?

Måske kunne DU også flytte dig, med den anden som inspiration?

Inden jeg ”slap” min klient den dag, havde hun sluppet frygten for at venskabet skulle gå i stykker. Hun havde fundet ind til, at et venskab som ikke kan holde til en positiv udvikling, måske ikke skal bestå. Hun gav sin veninde lov til at føle som hun gjorde, uden at gøre det vigtigt for sin egen udvikling, og havde en fornyet tro på den vej hun havde valgt.

Jeg sagde jo hun var sej!

Og hånden på hjertet:

Er DU være interesseret i et forhold, som kun kan bestå, hvis du gør dig mindre for den andens skyld?

Join the discussion 2 Comments

  • Freya Troldravn siger:

    Jeg mener jo, at hvis man er gode venner, så snakker man sammen om de forandringer der sker i ens liv, så man bliver ved med at kende hinanden. Samtaler om hvorfor man gerne vil forandre sig, og hvordan man har planer om at gøre det, kan faktisk hjælpe i mange situationer, så den anden part ikke føler sig “overrumplet” og synes det er et komplet fremmed menneske man står overfor. Man kan jo ikke læse hinandens tanker, og lige præcis det, er der faktisk mange der glemmer, synes jeg. Så for mit vedkommende er information vejen frem. Hvis der sker noget i mit liv som jeg synes er stort (osse en eller anden forandring), så sørger jeg for at fortælle mine nære om det. Så de stadig føler de kender mig.

    • MetteS siger:

      Jeg er helt enig Freya – men som du selv påpeger, så er det desværre ofte noget folk glemmer. Eller også prøver de, men man misforstår hinanden, eller forstår ikke omfanget af hvad den anden mener. Uanset hvor godt man kommunikerer, kan man også bare stå i en situation hvor man må indse at relationen er “udspillet” – ikke fordi den ikke har haft værdi, men fordi man “vokser fra hinanden”. Det tror jeg er vigtigt at acceptere når det sker, i stedet for at holde fast i at mene den anden er dum, eller blive mere og mere vred og ked af det, fordi samhørigheden ikke længere er der :o)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig og få en gratis gave!

Tilmeld dig og få en gratis gave!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste opdateringer. Du får også en gratis gave!

Klik HER for at download uden tilmelding.

Samtykke

Tak! Du vil få en e-mail snarest med et link til din gratis gave.