0

Noget om stress + gratis stresshåndteringsværktøj

By 09/03/2016 Ikke kategoriseret

Det jeg skriver her, er baseret på den nyeste viden om stresshåndtering og hjerneforskning. Og jeg ved det godt, det er ikke en historie. Den eneste korte historie der er knyttet til dagens indlæg, er den om at jeg gik ned med stress for 3 år siden. I et helt andet liv. Og at jeg siden har arbejdet målrettet (og med stor succes) på at komme op – endda højere end nogensinde før. Alt for mange mennesker har stress idag! Så her er et lille bidrag, til alle jer der stadig kæmper. Der ER lys, det lover jeg!

En lille note; Hvis du er et sted, hvor hele verden er ramlet sammen om ørene på dig, så er de her redskaber ikke nok. Få hjælp til at stoppe faldet! Stands ulykken. De her redskaber kan du bruge inden du ryger helt ned – eller når du har stoppet faldet, og er på vej op igen 🙂

Vi starter med lidt om hvad stress egentligt er – og ikke er.

At have travlt, er ikke det samme som at have stress. At have stress er, at føle man ikke har kontrollen!

Når man oplever decideret stress, så har kroppen startet sit alarmsystem. Hjernen opfatter at vi er i fare (fordi vi føler os magtesløse/ude af kontrol/pressede) og reagerer ved at sætte kroppen i alarmberedskab. Det gør den ved at frigive stresshormoner som Adrenalin og Cortisol, hvis primære opgave er, at sikre at vi overlever faren.

Det er her vigtigt at forstå, at en følelse er ikke noget som ”bare sker” – det er en kemisk respons, som din krop og hjerne skaber. Enhver celle i din krop, har receptorer – modtagere – hvor det peptid (der består af en sekvens af amino-syrer) som en følelse er, kan klikke sig fast på, og skabe en respons i den celle, som din hjerne så tolker som fx smerte eller stress.

celle tolker mening

Det er fx derfor følelser ikke kun føles i hjernen – du har receptorer for de peptider der er følelser, i hele kroppen, og det er hele din krop som reagerer på følelserne! Det vi tænker, påvirker os altså på et helt grundlæggende fysisk niveau, fordi tanker og følelser er kemiske reaktioner der påvirker hele vores organisme!!

Langsomme funktion som fx fordøjelsen bliver nedprioriteret, og det samme gør de mere specialiserede hjernefunktioner, som social interaktion, logisk tænkning osv. Der er ikke behov for at man stopper og overvejer om nu den der tiger også ER farlig, man skal bare væk. Nu!

Det er sådan set glimrende, udover at en deadline, dårligt arbejdsmiljø, dårlig ledelse osv., ikke er en tiger. Dvs. ”faren” forsvinder ikke sådan lige.

Her opstår problemet. For når vi er stressede i længere tid, så forsvinder den fordel der er ved alarmsystemet (man præsterer kortvarigt bedre), og nogen trælse langtidsvirkninger sætter ind.

Hele systemet påvirkes faktisk negativt, fordi stresshormonerne bliver ved med at pumpe ud i kroppen på regelmæssig basis.

På kort sigt påvirkes:

  • Fordøjelse
  • Humør
  • Søvn

Hvis påvirkningen af stresshormoner fortsætter, kommer der mere alvorlige virkninger.

På længere sigt påvirkes også:

  • Koncentrationsevne
  • Overblik
  • Hukommelse
  • Beslutningstagning
  • Dømmekraft
  • Social interaktion

Risikoen for at udvikle decideret depression er øget efter lang tids stresspåvirkning – eller i hvert fald at man bliver mere følsom, lettere bliver ked af det og har svært ved at holde humøret oppe.

Set i det lys, giver det ret god mening at det vi tænker- og dermed føler – kan indvirke på vores helbred. Ikke som noget abstrakt metafysisk, men helt konkret. Der er ingen steder i vores krop, som ikke har celler med receptorer for alt hvad vi kan føle. Og dermed ingen steder som ikke kan påvirkes af hvad vi føler.

Hvis en celle ofte udsættes for store mængder af de samme peptider – hvis man fx meget ofte er ked af det – så vil den, ved næste celledeling, have flere receptorer for det peptid, og dermed have øget følsomheden for at blive aktiveret af det samme peptid, med andre ord; du har lettere ved at føle dig ked af det, fordi du er ”vant til” den følelse, din krop har fået flere receptorer for den følelse, og færre for ”de positive” følelser.

Det er heldigvis det samme med mere positive peptider – jo oftere, og i jo højere grad du ”udsætter” dine celler for et bombardement af positive peptider, jo flere receptorer vil de have for at koble samme med ”glæde”, ”værdsættelse”, begejstring”, ”kærlighed” osv – og desto mindre plads vil de have til receptorer for de negative følelser!!!

I dag ved man, at vi udskifter alle vores celler hele tiden, og dermed også vores hjerneceller. Ved aktivt og bevidst at udsætte dine hjerneceller for positive påvirkninger, skaber du simpelthen stille og roligt en hjerne, som er mere  modtagelig for glæde, kærlighed osv, og mindre  modtagelig for negative følelser.

Derfor virker det kun at ”tænke positivt” hvis man tror på hvad man tænker, og man samtidigt føler positivt! Lad os se lidt på nogen redskaber til at flytte sit fokus.

1: fortæl en ny historie om dig selv!

Fordi man skal flytte hjernens fokus, fra negativt til knapt-så-negativt til trods-alt-noget-positivt til positivt. Det er en proces og den tager tid, det vigtigste er sådan set at man taler pænt til sig selv undervejs!! Selvbebrejdelser har aldrig gavnet noget J

Det kan virke provokerende at få af vide man skal fortælle en ny historie, for en ret stor del af vores identitet ligger i den historie vi fortæller om os selv, både til os selv og til andre. Ikke desto mindre, kan man ikke komme væk fra ”mit liv er noget lort”, ved hele tiden at fortælle historien om hvordan og hvorfor ens liv er noget lort. Uanset om man ”har ret eller ej” så er det en beslutning man må tage, om man vil bruge sin ret til at holde fast i at fortælle sig selv (og andre) hvor hårdt man har det, eller om man vil sætte sig selv fri J

Det er trin 1. Fortæl en anden historie. Den du gerne vil høre. Den der handler om at du arbejder på det, at det bliver lidt bedre hver dag, at du ved du kan.

2: Led efter ting du kan værdsætte.

Af flere årsager. For det første, så vil det flytte dit fokus, og, jf. det med følelserne kemi, træne din hjerne i at genkende positive ting. Jo mere du øver dig i at føle positivt, desto lettere vil det blive for din hjerne at lave den tolkning.

For det andet; hvis du prøver at tænke positivt om noget du absolut ikke er glad for, så vil du ikke tro på det alligevel – det er ”for langt” fra den virkelighed din hjerne kan tolke. Derfor vil en langt bedre strategi være at øve din hjerne i at værdsætte ting du faktisk værdsætter, om det så bare er en smuk blomst eller et billede af en du elsker.

Det er ikke det samme som at ”lukke øjnene for realiteterne”, men et spørgsmål om at vælge hvilke ”realiteter” du ønsker at din hjerne skal have fokus på! ”Virkeligheden” er noget vi selv skaber, det er vores individuelle hjerners tolkning, som den baserer på vores overbevisninger og erfaringer.

 

3: Det behøver ikke være enten/eller.

De færreste tænker på noget de ikke kan lide, som noget de samtidigt er taknemmelige for. Men man behøver ikke vælge. Verden behøver ikke være sort/hvid.

Jeg kan sagtens være irriteret over at ungerne laver ballade og taknemmlig for at have sunde og raske børn. Jeg kan synes min mand er en klaphat og elske ham. Jeg kan have et ønske om at gå ned i vægt og elske min krop. Jeg kan være skeløjet af søvnmangel og værdsætte min morgenkaffe.

4: Det behøver heller ikke være alt eller intet.

Når man går gennem en hård periode, er det nemt at falde i ”alt eller intet” tænkning, fordi det kan føles som om der er så pokkers langt op. Hvorfor virker det ikke. Hvorfor flytter jeg mig ikke. Ved bevidst at vælge et andet fokus, kan man få et mere nuanceret syn på tingene. Og vær iø opmærksom på, at når man begynder at flytte sig ”op”, så vil man opleve at kontrasten mellem ”op” og ”ned” føles større. Dvs. ”ned” vil føles ”værre” end før. Men det er ikke ”ned” der er blevet værre, afstanden er bare blevet længere. Og ”ned” rykker sig også med op, efterhånden som ”op” bliver mere stabil!

humørsvingninger

5: Slå alarmsystemet fra

Hvis man er i en livssituation hvor man udsættes for stress, så er det rigtigt vigtigt at ”slå alarmsystemet fra” regelmæssigt, for at undgå langtidspåvirkningen af stresshormonerne.

Heldigvis er hjernen sådan indrettet, at den ikke spilder energi unødvendigt. Dvs. den samarbejder gerne om at stoppe hormonstrømmen, hvis den ikke tror der er fare på færde. Når den stressede situation ikke har ændret sig, så vil den naturligvis genoptage alarmen, men der går et stykke tid, og i den periode frigiver den IKKE stresshormoner.

Teknikken er meget simpel, fordi den udnytter at hjernen ”gør som vi siger”, og derfor reagerer ud fra hvad vi fokuserer på.

Her er hjernen i alarmberedskab, helt oppe i det røde felt. Den pumper stresshormoner ud i kroppen, fordi dit fokus er på det du oplever som stressende.

i det røde felt

Det du så gør, er ganske enkelt at flytte fokus til noget positivt, i 30 sekunder. Mere skal der ikke til at slå alarmen fra. Se på et billede af nogen du elsker, forestil dig noget lækker mad, find en film med nuttede hundehvalpe – hvad du end kan finde på, som du kan fokuserer 100% på!!

Så sker der det, at hjernen tænker ”hov, det der er rart, jeg afblæser lige alarmen” og slår over i det grønne felt i stedet.

I det grønne felt

Jo flere gange om dagen du gør det, desto lettere bliver det – og desto længere tid forbliver alarmen slukket.

Husk; Du har kun 1 dig. Pas godt på dig!

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply