0

Noget om hvorfor forandringer er så bøvlede.

By 07/11/2016 Tanker

 

Der findes muligvis mennesker der ubesværet implementerer forandringer, men for de fleste af os, er det lidt af en udfordring. Selv en forandringsrådgiver med omfattende viden om ”mekanikken” i forandringer, er det en proces der kræver fokus. Indrømmet; i dag betragter jeg forandringer som sjove udfordringer og ikke som hårdt (eller umuligt) arbejde, men det er ikke noget jeg er kommet sovende til.

En af de største forhindringer jeg har skullet over for at få et positivt forhold til forandringer, er viljen til at se helt ærligt på mig selv. Som fx at slippe angst helt – først da jeg accepterede at jeg var afhængig af den, kunne jeg slippe den helt.

Hov, stop lige en halv!

Afhængig?!? Jeg er ikke afhængig af min angst du, jeg vil vildt gerne slippe den men det kan man ikke bare sådan lige ”vupti-duh”!

Det kunne aldrig falde mig ind at påstå. Det ville være utroligt nedladende at påstå det var nemt.

Hvad mener du så med afhængig?! Det er sådan noget rygere er. Eller narkomaner! Og lad være med at påstå at ”de også gerne vil stoppe”, de to ting kan overhovedet ikke sammenlignes!!

Det er faktisk samme mekanisme. Den helt store forskel er, at det er et aktivt valg at tænde en cigaret eller tage narko – angst er et ubevidst valg. Men ikke desto mindre, et valg hjernen og kroppen samarbejder om at tage, fordi vi er blevet afhængige af det. Lad mig forklare:

Vores kroppe er utroligt tilpasningsdygtige. Bare se på de forskellige vilkår mennesker lever under rundt omkring i verden. Vi har talt om at hjernen er vanedyr, der helst ikke vil tænke nye baner, for at spare energi. Kroppen er også vanedyr, forstået på den måde, at når den er vant til at få bestemte hormoner (som fx adrenalin der frigives når vi bliver bange), så har den vænnet sig til det og forventer det. Derfor samarbejder kroppen og hjernen om at bevare status quo – altså at blive ved med at tolke angst ind i det du oplever. Jeg mener ikke at du bevidst vælger at holde fast i angst. Men før du bliver klar over, at angsten er et samarbejde mellem din hjerne og din krop og at de ikke ”fortæller dig sandheden” men forsøger at bevare tingene som de er vant til, så kan du ikke begynde at slippe den del af din identitet der ligger i at ”have angst” (i ”” fordi vi føler angst, vi ”har” det ikke som om det var et kæledyr).

Det er seriøst provokerende det der….

Det ved jeg godt. Men helt ærligt; Er det ikke en federe tanke at man kan ændre ting, end at man er offer for noget og sådan er det bare?

Joooh det er det vel. Det er bare…jeg har brugt mange år på at lære at leve med min angst. At acceptere den og lære at få hverdagen til at køre alligevel. Og så står du der og fortæller mig at det er et valg jeg træffer, og at jeg træffer det fordi min hjerne og krop er afhængig af det. Det er altså en stor mundfuld at sluge!

Det er det ja. Jeg havde også seriøst meget modstand på det, da jeg første gang læste om det. Men så gik det op for mig, at modstand er en følelse vores hjerne producerer for at fastholde os i vanetænkningen…

Du giver ikke op hvad?

Nej. Jeg har meget stor respekt for menneskers ret til at vælge hvordan de vil leve. Jeg kunne aldrig drømme om at synes det var forkert, hvis ikke man kan overskue eller har lyst til at forandre noget. Men når jeg nu ved, at frihed er en reel mulighed, så lever jeg med at nogen synes jeg er provokerende. Forandring ER muligt. Intet er hugget i sten. Det betyder ikke at det bliver nemt, det behøver bare heller ikke være svært eller umuligt. Vi tror ofte at den sværeste del er at holde fast i forandringen. Det er det ikke. Den sværeste del er, at forstå – og acceptere at forandring er muligt.

Join the discussion 2 Comments

  • Teresa Brown siger:

    Thank you Mette, for sharing your perspective. It is certainly easier to accept the idea of change when we first recognise that change IS possible. I love the idea you are suggesting that our bodies are just habitually working hand in hand so to speak to keep creating the same result.

    I know it feels best to not resist the routine we are used to, and that it is easier for us NOT to change, but

    I love the accomplishment we feel and the reinforcement we get when we have overcome a bad habit.

    I was one to smoke, when I was young and dumb and hooked on that addiction. Fortunately my body decided to yell at me and create a bad case of bronchitis. This was the moment my body created the opportunity that actually, worked in my favour.

    I realised I could not continue to damage my body from smoking and with that moment, I gained an instant belief that I HAD to stop. Therefore it was easy. I definately think change is easiest when we first ‘make up our mind’ and believing we are capable of doing it, releases our resistance towards change.

    • MetteS siger:

      Thank you for your response Teresa. I actually had the exact same experience when I quit smoking, I had to force myself to smoke because it hurt – and then I suddenly realized how silly that was, and stopped. 🙂

Leave a Reply