Jeg har store forventninger til dig!

By 02/10/2015 Ikke kategoriseret

 

Det har jeg altså! Jeg tror på dig. Jeg VED du kan. Jeg har en forventning om, at du gør det her.

Hvad? Levede du ikke op til mine forventninger? Skuffede du mig? Svigtede du mine høje forventninger til dig?

Det kan du simpelthen ikke være bekendt! Sådan gør man bare ikke. Du har et ansvar og jeg forventer du lever op til det!

Hov hov, nu skal du ikke blive grov! Hvad kommer det sagen ved, om jeg havde for høje forventninger? Og hvad mener du med ”hvor jeg overhovedet har de forventninger fra?!”

Jeg har forventninger til dig fordi….fordi…jammen fordi det har jeg altså! Og du er forpligtet til at leve op til dem fordi……fordi sådan er det bare!!

Hvad mener du med at de er noget jeg selv har skabt?!? Hvad har det nu med noget at gøre? De har jo hold i virkeligheden!

Modstand siger du? Hvilken modstand? Næh, nej jeg havde absolut ingen modstand mod at skabe de forventninger, det er rigtigt nok. Det var faktisk helt utroligt nemt at få de forventninger, nu du spørger.

Det er vel egentligt langt hen ad vejen derfor jeg mener de må være sande. Fordi de er så nemme at have…og få…noget der kan skabes SÅ nemt og føles SÅ rigtigt, må da være sandt…ikke? Altså, jeg har ret i at jeg kan forvente det her af dig, for det føles utroligt nemt at forvente det.

Og ja, nu du siger det: det ville få mig til at føle mig meget tilfreds hvis du venligst levede op til mine selvskabte forventninger og dermed bekræftede min version af virkeligheden.

Sæt igang!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig og få en gratis gave!

Tilmeld dig og få en gratis gave!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste opdateringer. Du får også en gratis gave!

Klik HER for at download uden tilmelding.

Samtykke

Tak! Du vil få en e-mail snarest med et link til din gratis gave.