Skip to main content

Jeg havde engang et problem med overvægt.

Min overvægt blev grundlagt på McD da jeg var først i 20’erne. Jeg ved ikke hvor meget jeg nåede op på at veje, for jeg stoppede med at veje mig da nålen passerede 105kg. På mine 165cm var det pænt meget for meget.

Jeg tabte mig ned til omkring 78kg, tog på igen og lå omkring 85kg, tabte mig lidt, tog lidt på, blev gravid og tog MEGET på, tabte mig lidt igen, blev gravid og tog MEGET på osv.  Det voldsomme selvhad jeg havde haft da jeg var yngre, det havde jeg efterhånden sluppet – men der er et pænt stykke vej fra at “ikke at hade”, til faktisk at kunne lide!!

Det som mine graviditeter ændrede mest, var ikke kun at jeg ”landede” på ca 93kg, men også at mine led var blevet ødelagt og at min krop var så voldsomt overbelastet at jeg havde konstante smerter.

Så det der med at spise 1200kcl i døgnet og træne med høj vægtbelastning og hård konditionstræning som jeg havde gjort før, det var passé. Hvergang jeg prøvede at komme i gang, gik jeg ned på smerter, og søvnmanglen gjorde at de hurtige kulhydrater føltes åh så tiltrækkende.

Så kom stress-sammenbruddet, og alt hvad det medførte  (hvilket absolut ikke var vægttab, jeg havde brugt mange år på at erstatte følelser med mad, jeg var GOD til det) bla. de redskaber jeg arbejder med i dag.

Jeg slap behovet for at erstatte følelser med mad.

Jeg slap vreden mod min krop, både over at den ikke havde kunnet holde liv i mit barn, men også vreden over at den forhindrede mig i at leve mit liv.

Jeg gav slip på mine overbevisninger om, hvad der var okay at spise og hvad der ikke var. Faktisk slap jeg helt tankerne om at mad skulle – eller kunne – være forbundet med negative følelser.

Et eller andet sted i processen, begyndte det at dæmre for mig, at der var noget jeg gjorde forkert. Noget der forhindrede mig i at elske min krop som den var, noget som holdt mig tilbage. En samtale med min kloge lillesøster satte nogen tanker i gang – og pludseligt opdagede jeg hvad det var.

Min badevægt var et orakel!!

Som kunne forudsige om jeg ville få en dag hvor jeg kunne være glad for mig selv, eller ej.

Hvis jeg havde tabt mig, så kunne jeg tillade mig at være tilfreds med mig selv.

Status quo var ok, men der var plads til forbedring

Hvis vægten viste at jeg havde taget på – ja så var der absolut ingen grund til at tænke pænt om min krop, min viljestyrke eller min evne til at fuldføre ting jeg satte mig for.

Hvor dumt var det lige 🙂

Jeg vejer mig stadig af og til. Men nu er det af nysgerrighed – og jeg træner og spiser sundt, fordi jeg har lyst. Fordi jeg får det bedre af det.

Forleden fik jeg øje på mig selv i spejlet, da jeg havde været i bad.

Min mave hænger som et kødforklæde. Hvad min F-skål har mistet i fylde, har den til gengæld vundet i længde. Mine lår ligner et månelandskab og hvis jeg ikke lige får barberet mine ben regelmæssigt, så ligner jeg en yeti.

Jeg stod der, og så på mig selv…og det eneste jeg følte, var taknemmlighed over alt hvad min krop har båret mig gennem, og dyb, inderlig kærlighed til den og til mig selv.

Jeg vejer i skrivende stund 87kg, fordelt på 165cm.

Men jeg har ikke længere et problem med overvægt.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig og få en gratis gave!

Tilmeld dig og få en gratis gave!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste opdateringer. Du får også en gratis gave!

Klik HER for at download uden tilmelding.

Samtykke

Tak! Du vil få en e-mail snarest med et link til din gratis gave.