Jeg vil have det samme som hun har fået!!

Den unge kvinde så på mig med lige dele nysgerrighed og beslutsomhed. Jeg var kommet forbi for at tale med hendes kollega, som jeg har haft 4 samtaler med, i forbindelse med et projektsamarbejde med den virksomhed de begge arbejder for. Jeg smilede lidt af den udmelding, og hun fortsatte; ”jeg vil være et overmenneske ligesom hende!” og pegede på sin kollega, der grinede højt af den udtalelse. ”Hun er simpelthen blevet SÅ positiv, det er jo helt sindssygt! Det vil jeg også have!” sagde hun, og så håbefuldt på mig.  Jeg smilede, og gav hende ret – hendes kollega havde grebet muligheden for at komme i førersædet med stor entusiasme, og havde rykket sig markant. Hun var positiv, havde overskud og var pludseligt den der stod forrest når nye muligheder bød sig. Det er simpelthen så fedt at se!

Jeg lovede at tale med direktøren, og han understregede at nu hvor jeg var færdig med ledergruppen, skulle jeg bare fortsætte med ”resten af flokken”. Virksomheden er i fuldkommen vild vækst, og han havde, meget klogt, besluttet at investere i at sikre at både hans ledere og medarbejdere er robuste nok til at håndtere presset, og samtidigt klædt på til at videregive den helt unikke virksomhedskultur der er på stedet.

Så jeg sendte en mødeindkaldelse til hende, som blev bekræftet ca ½ sekund senere, og sad så og filosoferede lidt over den med ”overmennesket”.

Jeg ved jo godt hvad hun mener. At hendes kollega har fået en modstandskraft der betyder hun er langt sværere at stresse, og et mentalt boost, der betyder at hun pludseligt både kan se sine egne muligheder for at tage ansvar for at få den succes hun ønsker i livet – og at hun tager det.

Er det overmenneskeligt?

Når man ser på vores samfund i dag, kan man godt få den tanke. Fordi rigtigt mange mennesker, tilsyneladende er ude af stand til at skabe et liv der gør dem lykkelige. Sådan rigtigt, varigt, ubetinget lykkelige. Der hvor travlhed ikke afløses af stress. Hvor drømme ikke erstattes af resignation. Hvor ansvar ikke bliver en tyngende byrde, og hvor glæden ikke erstattes af modløshed.

Alligevel vil jeg vove den påstand, at glæden er tilgængelig for alle der er villige til at se sig selv dybt i øjnene og give slip på deres frygt for det ukendte. Turde fortælle en ny historie om sig selv. Slippe tanken om at andre, nogensinde, er ansvarlige for ens glæde og succes her i livet.

Bliver man så overmenneskelig af det?

Kun hvis det er overmenneskeligt at være glad.

Sådan ….rigtigt glad, helt dybt ind i knoglerne….

Eller…klump-i-halsen-af-glæde-over-sit-liv glad…

Uden nogen anden årsag, end at man er det.

Fordi man kan.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig og få en gratis gave!

Tilmeld dig og få en gratis gave!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste opdateringer. Du får også en gratis gave!

Klik HER for at download uden tilmelding.

Samtykke

Tak! Du vil få en e-mail snarest med et link til din gratis gave.