was successfully added to your cart.

Noget om den magt man har, når man arbejder med mennesker.

By 13/06/2017 Ikke kategoriseret

Jeg kender et smukt ungt menneske, der har det rigtigt svært. Som har fået tilbudt hjælp i kommunalt regi – og faktisk har fået det værre af det. Fordi de mennesker der skulle hjælpe hende, havde deres egne ideer om hvad der var godt for hende, og hun oplevede at hun faktisk måtte råbe, for overhovedet at få dem til at lytte, og forstå at de ikke forstod hende. Jeg forstår godt, hvis hun har mistet tilliden til at kunne blive hjulpet.

Det ansvar skal man ikke have, når man har brug for hjælp.

Når man arbejder med at hjælpe mennesker, så påtager man sig et kæmpe ansvar. Den tillid man får i kraft af den rolle man har, giver en enorm ”magt” over de menneskers liv.

Som lærer kan du løfte dine elever, vise dem at du tror på dem og styrke deres selvtillid, selvværd og mod.

Som pædagog kan du støtte børnenes udvikling positivt og hjælpe dem med at have tillid til deres egne evner, og til den verden de møder.

Som sosu-hjælper/assistent, sygeplejerske eller læge, kan du gøre en forskel ved at møde de mennesker der ikke har bedt om at være afhængige af din hjælp, med respekt og forståelse.

Som psykolog/terapeut/coach/forandringsrådgiver, kan du give mennesker redskaberne til at slippe de ting der gør ondt, lære at elske og rumme sig selv, og blive fri.

Du kan også gøre det modsatte.

Du kan nedbryde et barns selvværd og selvtillid. Skade et barns udvikling. Skabe sorg, vrede og frustration hos de mennesker der er afhængige af dig. Gøre ondt værre og tage håbet om frihed fra mennesker.

Svigte den tillid der vises dig, ved at have fokus på dine behov for at være den der ved bedst, og ikke SE og LYTTE til det menneske du har overfor dig. Store som små.

Os der arbejder med mennesker, har en masse viden og en masse svar. Det er svimlende nemt, at tænke at vi har alle svarene. At mennesker måske nok er individuelle, men at alle kan passe ned i en kasse, hvis bare de forstår at vi ved bedre.

Langt de fleste mennesker mener, at deres måde at se verden på er den rigtige. Den måde man får et godt liv. Så hvis andre skal have det gode liv, så skal de jo leve sådan som vi mener er det rigtige.

Som fagperson der arbejder med mennesker, er det bare tvingende nødvendigt at vi ikke tænker sådan. At vi bevarer en enorm ydmyghed, overfor det ansvar som bliver os givet. At vi forstår, at vi har TO ører og EN mund, fordi vi skal LYTTE mere end vi taler.

Rigtigt lytte. På den måde hvor man sætter sine egne ideer på pause, i stedet for allerede at kende svaret inden folk har talt færdig. Uden at dømme eller vurdere ud fra vores egne kriterier om ”Det Der ER Rigtig”.

Kun på den måde, kan man frisætte en andet menneskes sande potentiale – store som små.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig og få en gratis gave!

Tilmeld dig og få en gratis gave!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de nyeste opdateringer. Du får også en gratis gave!

Klik HER for at download uden tilmelding.

Samtykke

Tak! Du vil få en e-mail snarest med et link til din gratis gave.