FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svarene på de mest almindelige spørgsmål jeg får. Hvis der er noget du ikke kan finde svar på, så kontakt mig gerne.

 

Hvad mener du med “give slip på følelser”?

Jeg mener faktisk præcist det. Du gør det allerede ubevidst mange gange i løbet af en dag, jeg lærer dig bare at gøre det bevidst. Små børn holder ikke fast i deres følelser, det er noget vi lærer. Over tid, bliver vores følelser vanetænkning, og hjernen bruger de automatiske tankemønstre til at afgøre hvad vi skal føle i en given situation. Ved at udnytte den måde hjernen virker, kan du lære at slippe følelser og tænke nye baner.

 

Hvad skulle pointen være i at give slip på sine følelser?

At det giver dig langt bedre kontrol over, og bedre  kontakt med, den logiske/rationelle del af din hjerne. På den måde kan du bedre skabe varige forandringer, fordi det oftest er vores følelser der kommer i vejen, når vi forsøger at gøre noget anderledes.

 

Bliver jeg så ikke sådan en følelseskold en?

Nej, tværtimod faktisk. Hvor dine følelser før var farvet af gamle begrænsende overbevisninger, vil dine følelser være meget mere baseret på nutiden. Du vil opleve at dine positive følelser forstærkes, og de negative formindskes.

 

Er du lidt ligesom en coach?

Nej, slet ikke. Der er intet galt med coaching, eller med terapi for den sags skyld, men jeg oplever bare at mange, incl. mig selv i sin tid, har svært ved at omsætte den viden de får om sig selv ved en coach, til konkrete handlinger der faktisk ændrer noget. Så jeg arbejder med mere konkrete redskaber, som du sagtens kan bruge til at implementere viden du har fået fra en coach eller en terapeut.